Handleplan ved mobning
Skibhus Friskole accepterer ingen form for mobning. Dette er klart kommunikeret ud til alle forældre. Vi vil være mobbefri og har fuldt fokus på at tilbyde vores elever et trygt miljø. Vi er dog fuldt ud klar over at det kan opstå og når hvis det gør, så er handleplanen som følger:
- Gruppelæreren tager en samtale med den elev der bliver mobbet.
- Gruppelæreren tager en samtale med den eller de elever der mobber.
- Gruppelæreren kontakter forældrene til de implicerede parter. Det kan være nødvendigt at involvere alle forældre i en gruppe. Gruppelæreren kontakter skolelederen, så de sammen kan vurdere, om der skal holdes et møde.
- Gruppelæreren orienterer alle lærere og pædagoger
- Gruppelæreren arbejder med hele gruppen om problemet, så alle bliver opmærksomme på emnet og kan tage aktivt del i løsningen.
Prioritering af rækkefølge kan variere afhængig af situationen.
Hvad er mobning?
Mobning er det, som sker, når en person over længere tid holdes ekskluderet af en gruppe fx klassekammeraterne eller en vennegruppe. Det kan fx ske ved, at personen ignoreres, holdes udenfor, bagtales, latterliggøres eller behandles nedværdigende.
Håndbog til Skolesundhedsarbejdet definerer mobning på denne måde:
Mobning opstår, når de ekskluderende processer i en gruppe tager overhånd og glider af sporet. Når en gruppes sociale orden og positioner er truet af ændringer, kalder det på en markering af, hvem der er med og ikke med i gruppen. Processer, der marginaliserer og dømmer nogle inde-ude, kan medføde frygt og angst i gruppen. For at lindre på denne frygt for ikke at være inkluderet, finder nogle elever sammen om at ekskludere andre elever. En ny social orden opstår i gruppen. Fællesskabet markeres ved, at nogle elever bliver berøvet deres sociale anerkendelse og værdighed. De ekskluderes, udstødes og vurderes ikke egnet til fællesskabets værdighed. Foragten kan konkret ske gennem nedvurdering, bagtalelse, usynliggørelse, hån, latterliggørelse, fysisk forulempelse, ødelæggelse af ejendele, indbrud i og misbrug af sociale profiler, kommunikation og markeringer i digitale medier, fortællinger osv.
Mobning kan være fysisk, fx at slå, skubbe eller sparke, men det kan også være psykisk, hvor den, som mobber, kalder offeret ubehagelige ting eller siger grimme ting om en anden enten direkte til personen eller til venner og klassekammerater. Det kan også være, at den som mobber sætter falske rygter i gang om offeret, truer det eller tvinger det til at gøre ting, det ikke vil.
En person, som mobber, kan også holde en anden person udenfor det sociale fællesskab ved at ignorere dem eller direkte nægte dem at være med i leg, idræt eller i kammeratgruppen.
Mobning på sociale medier sker stadig hyppigere. Når det sker, kan det hurtigt få et meget stort omfang, hvor konsekvenserne lynhurtigt bliver helt uoverskuelige for barnet. (Sundhed.dk)
Digital mobning
Digital mobning forstås som en kultur i fællesskabet, – en adfærd, hvor børn og unge udsættes for krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger via SMS eller på de sociale medier.
Kendetegn ved mobning på nettet
- Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum (fx skolegården), fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.
- Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed, sikkerhed og fred hjemme på værelset. Du kan aldrig få en pause, fordi internettet følger dig hele tiden.
- Dem, der mobber, kan være anonyme.
- Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt i medierne i længere tid.
- Mobning kan være usynlig for de voksne, fordi de ikke er til stede på platforme eller i de fora, hvor mobningen foregår.
Skibhus Friskole arbejder forebyggende med at give eleverne kompetencer til at færdes sikkert på nettet, og til at skelne mellem, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden i den digitale kommunikation. Der sættes løbende fokus på den digitale adfærd på f.eks. gruppelæreruger og klassens tid
Digital mobning er et naturligt opmærksomhedspunkt i skolens arbejde med forebyggelse af mobning
Fri for mobberi har lavet 5 tips til forældre
1. Støt dit barn i at indgå legeaftaler på kryds og tværs med alle i børnegruppen
Det er en god erfaring for dit barn at få forskellige legeoplevelser med mange forskellige børn.
Samtidig er du med til at sikre, at alle børn i gruppen har legeaftaler – og dermed en plads i fællesskabet.
2. Tal ikke dårligt om de andre børn i skolen eller om deres forældre
Negative ord om dit barns skolekammerater bliver let til modvilje mod bestemte børn. Støt i stedet dit barn i at være positiv og åben overfor alle.
Kan du f.eks. alle kammeraternes navne? Siger I “hej” til alle børn og voksne, når du bringer og henter dit barn?
3. Indfør social fødselsdagspolitik
Fødselsdage betyder meget for børnene. Både som fødselsdagsbarn og som gæst. Det gør “ondt” på det barn, der ikke inviteres med, og det gør ondt på det barn, som ingen gæster får.
Drøft en social fødselsdagspolitik på næste forældremøde.
4. Giv dit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv
Børn, der er udenfor i børnegruppen, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en god kammerat.
Børn, der er gode til at hjælpe, trøste og forsvare andre, “vokser” indeni – og udenpå!
5. Vær åben og positiv når andre forældre fortæller om deres barns problemer
Det er meget sårbart at stille sig op på et forældremøde og fortælle, at ens barn er ked af det i skolen og har brug for legeaftaler og kammerater.
Det er lettere, hvis de andre forældre er lydhøre og åbne.
Forældres betydning som rollemodeller kan ikke overvurderes. Et godt børnemiljø starter ved jer.